Skalflex Sokkelstop

Mængde:
DB nummer:
EAN nummer:

Kemisk fugtmembran til standsning af opstigende fugt

  • Kapillarbrydende, kemisk fugtmembran
  • Effektiv og permanent barriere mod opstigende fugt
  • Kan anvendes i alle sugende, mineralske byggemateialer
  • Effektiv selv ved højt indhold af fugt
  • Hurtig og enkel arbejdsgang
  • Til udendørs og indendørs brug
     

Kendetegn på opstigende fugt:

  • Mørke skjolder eller misfarvninger ved sokkelniveau
  • Afskalninger af puds, mørtel, tapet og maling ved sokkelniveau
  • Klam/fugtig muroverflade
  • Svampeangreb ved sokkelniveau
  • Rustne søm og råd i fodlister
  • Afskalninger/fugtskade op til 2 meter over fugtkilden

Skalflex Sokkelstop er en enkel og effektiv løsning til permanent standsning af opstigende grundfugt. 

Skalflex Sokkelstop er en kapillarbrydende, højkoncentreret og silan-/siloxanebaseret injektionscreme, der udlægges i vandrette borehuller. Herfra fordeler cremen sig med fugten inde i muren, og danner en permanent, kemisk fugtmembran der, hvor fugten forekommer. 

En enkel og effektiv løsning, der yder permanent sikring og som medfører et lille sikringsområde og et meget lavt materialeforbrug.

Skalflex Sokkelstop kan anvendes i alle typer sugende og mineralske byggematerialer som beton, kalkholdige sandsten, teglsten, porebeton, letklinkerbeton og diverse mørtler.

Skalflex Sokkelstop er også velegnet til mure med meget højt fugtindhold (over 60%). 

Kan anvendes fra indvendig og udvendig side.

Beskadiget puds og løse fuger fjernes.

Klargjort havesprøjte og murbor med diameter 12-15 mm.
Se mere under 'Udførelse'.

Skalflex Sokkelstop leveres som færdigt produkt, og må under ingen omstændigheder fortyndes.

Boring af huller
Der bores vandret fra udvendig eller indvendig side, men så tæt mod terræn som muligt, afhængig af konstruktion.

Der skal bores med en afstand på max. 10 cm med bor Ø 12-15 mm. Der kan bores i såvel fuge som sten. Borehullerne må ikke gå hele vejen igennem muren, men skal stoppe 3-5 cm fra murens bagkant. Mål murtykkelse i vindues- eller døråbning og anvend en form for borestop, så boredybden fastholdes. 

Fjern omhyggeligt alt støvet fra borehullerne vha. trykluft eller støvsuger.

Den største afstand mellem 2 borehuller må max. være 10 cm. Derfor skal der bores ekstra ved hjørner i sokkelniveau for at sikre optimal fugtspærring.

Opfyldning af borehuller
Skalflex Sokkelstop fyldes over i alm. havesprøjte, hvor filter og dyse er fjernet. Tjek at sprøjterøret kan føres helt ind til bunden af borehullet. Hvis ikke, må sprøjterøret forsynes med et lige stykke alurør eller plastikslange. 

Røret føres helt ind i bunden af borehullet, og med et jævnt tryk fordeles Skalflex Sokkelstop i hullet i takt med at røret langsomt trækkes tilbage. Det er vigtigt, at borehullet fyldes helt op i hele hullets længde. Stands opfyldningen ca. 1 cm fra murens forkant.

Bemærk: Ved mure med meget højt fugtindhold samt ved porebeton og letklinkerbeton kan 2 x opfyldning med Skalflex Sokkelstop være nødvendig. 

Umiddelbart efter opfyldning kan borehullerne lukkes med en 3-5 cm lang prop af Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Hullerne skal ikke fyldes helt op, blot plomberes. 

Efterbehandling
Der er nu effektivt spærret for fremtidig fugtopstigning, men muren indholder stadig fugt, og der skal gives tid til at tørre ud. Afhængig af mængden af restfugt i muren kan der gå 2-3 måneder eller mere, før udtørringen begynder at blive synlig. Indendørs kan udtørringen hjælpes på vej med effektiv ventilation. Når muren er tilstrækkelig tør, kan eventuel efterbehandling foretages. Der kan dog allerede males med den fugthærdende og diffusionsåbne Skalcem 100 efter ca. 7 døgn.

Forbrug:

0,10-0,14 kg pr. meter ved en murtykkelse på 10 cm

Døgntemperatur: Min. +5°C
pH-værdi: Ca. 7
Opbevaring: Køligt, tørt og frostfrit
Holdbarhed: Min. 12 mdr.
Mal-kode:

00-1 (1993)

Densitet: 0,9 g/ml
Konsistens: Cremet
Aktive fyldstoffer:

Ca. 80% af vægten

Farve:

Hvid
 

Anvend en stor tragt eller bor et 2-3 cm hul midt i bunden af en ren spand, og anvend den som tragt, når Skalflex Sokkelstop skal hældes over i havesprøjten. 

Efter udførelsen kan det opleves, at der forekommer mørke skjolder ud for borehullerne. Det skyldes, at Skalflex Sokkelstop er aktiv. Skjolderne er harmløse og vil fortage sig over tid. 

Hjælp udtørringen på vej vha. god ventilation, hvis det er muligt.

Skalflex Sokkelstop er holdbar min. 12 måneder i havesprøjten, hvis denne gøres helt lufttæt.

Sådan gør du

Step 1Kældervæggen har synlige tegn på opstigende fugt; våde fodlister og gulv, afskallet puds og mørke skjolder på den nederste del af væggen.
Step 2Fugtprocenten i muren kan aflæses med en fugtmåler. Det giver et fingerpeg om, hvor opfugtet murværket er.
Step 3Fodlister, løstsiddende puds/tapet/maling fjernes. Salte afbørstes.
Step 4Mål murtykkelse i en vindues- eller døråbning.
Step 5Boredybden skal være murtykkelsen minus 3-5 cm. Der må ikke bores hele vejen igennem muren. Lav et borstop, f.eks. med malertape.
Step 6Bor vandret ind så tæt mod terræn som muligt. Anvend bor med diameter 12-15 mm, og bor med max. 10 cm afstand i hele murens længde.
Step 7Borehullerne rengøres for støv med støvsugning eller trykluft.
Step 8Skalflex Sokkelstop hældes over i en alm. havesprøjte, hvor filtre og dyser er fjernet. Tjek at sprøjterøret kan føres helt ind til bunden af borehullet. Hvis ikke, må sprøjterøret forsynes med et lige stykke alurør eller plastikslange.
Step 9Sprøjterøret føres helt ind til bunden af borehullet. Skalflex Sokkelstop fordeles med et jævnt tryk, mens røres langsomt trækkes tilbage. Det er vigtigt, at borehullet fyldes op i hele dets diameter. Stop opfyldning ca. 1 cm før hullets forkant. Ved meget fugtigt murværk, letklinker og porebeton kan 2 x opfyldning være nødvendig.
Step 10Umiddelbart efter kan borehullerne lukkes med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Hullerne skal ikke fyldes helt op, blot plomberes i de yderste 3-5 cm. Der er nu effektivt spærret for fremtidig opstigende fugt. Når muren er tilstrækkelig tør, kan en efterbehandling foretages.
Gå til toppen