Skalflex Let Fliseklæb

Mængde:
DB nummer: 1840055
EAN nummer: 5708637011479

Cementbaseret og støvreduceret fliseklæber med stor fylde

  • Cementbaseret letvægtsfliseklæber
  • Støvreduceret
  • Kunststofforstærket
  • Til alle typer klæbeopgaver
  • Fleksibel
  • Stor styrke
  • Fremragende vedhæftningsevne
  • Velegnet på glatte underlag som fliser og terrazzo
  • Velegnet til storformatfliser
  • Til indendørs og udendørs brug
  • 30 % større fylde end traditionel fliseklæb
  • C2, T, E, S1

Skalflex Let Fliseklæb er en støvreduceret, kunststofforstærket letvægtsklæber til montering af fliser/klinker, skifer, natursten, storformatfliser m.m. Baseret på hvid og grå cement.

Skalflex Let Fliseklæb er støvreduceret, har en god fleksibilitet, meget smidig konsistens og lang åbningstid. Skalflex Let Fliseklæb har en stor fylde, som giver ca. 30% længere rækkeevne sammenlignet på samme kiloantal med andre cementbaserede klæbere.

Er i afbundet tilstand vand- og frostbestandig.  

Til udendørs og indendørs brug. 

Skalflex Let Fliseklæb er velegnet på gulve ilagt gulvvarme. 

Underlaget skal være rengjort, fast og strukturelt sundt. Løstsiddende materiale eller anden forurening, der kan forhindre optimal vedhæftning fjernes. 

Sugende underlag grundes 1 til 2 gange med Skalflex Beto-Binder opblandet med rent, koldt vand i forholdet 1:3. Grunderen påføres i et tyndt, jævnt og dækkende lag umiddelbart før montering.

Gulvvarme skal være slukket, og gulvet være afkølet i hele arbejds- og hærdeperioden.

Skalflex Let Fliseklæb tilsættes 5,7-6,0 liter rent, koldt vand pr. 18 kg.

Ved opblanding tilsættes først 3/4 af vandet og derefter mørtel. Der blandes med elektrisk blander mens den restende vandmængde tilsættes. Der blandes til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.

Blandetiden er 4-5 minutter.

Lad blandingen hvile 10 minutter, efter en grundig omrøring er klæberen klar til brug.

Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.

Skalflex Let Fliseklæb trækkes på underlaget med stålbræt og trækkes derefter igennem med tandspartel. Flisen/klinken trykkes godt på plads i den våde klæber, sådeles at der opnås fuld kontaktflade på flisens bagside. Efterjustering af nylagte fliser kan under normale forhold foretages inden for ca. 20 min.

Påfør ikke klæberen på større flader end flisen kan placeres indenfor ca. 30 minutter, idet der efterfølgende dannes »hud« på klæberen. 

Forbrug:
Tandspartelstørrelse Vejl. forbrug
4 mm Ca. 0,8 kg pr. m2
6 mm Ca. 1,3 kg pr. m2
8 mm Ca. 1,8 kg pr. m2
10 mm Ca. 2,1 kg pr. m2

 

Bearbejdningstid: Opblandet klæber skal anvendes inden for 4 timer
Hærdetid:

Gangbar efter 24 timer ved +20°C 
Fugning efter 48 timer ved +20°C
Tåler fuld belastning efter 14 døgn ved +20°C
Fuldt hærdet efter 28 døgn ved +20°C

Døgntemperatur: +5°C til +30°C
Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit
Mal-kode:

00-4 (1993)

Trækstyrke:

> 1 N/mm2

Farve:

Lys grå

Brandklasse: F

Ved visse flisetyper og natursten skal der tages særlige forholdsregler – følg altid sten-/fliseleverandørens anvisninger.

Lavere temperaturer forlænger og højere temperaturer afkorter åbnings- og hærdetid.

Tørretiden kan variere afhængig af flisens/klinkens størrelse og underlagets sugeevne.

Afmærk en vandret linie på væggen over gulvet, og start flisemonteringen herfra. Start nedefra og op. Nederste fliserække monteres til sidst, og tilskæres efter gulvets fald.

Anvend fugesnor eller flisekryds for at ensrette fugebredden.

Fjern overskydende/højtliggende klæber fra fliser og fuger inden hærdning.

Sådan gør du

Step 1Skalflex Let Fliseklæb opblandes med afmålt rent, koldt vand til konsistensen er homogen, lind og letbearbejdelig. Lad blandingen hvile 5 minutter, der røres igen og klæberen klar til brug.
Step 2Påfør Skalflex Let Fliseklæb på underlaget med stålbræt, og træk igennem med en tandspartel. Udendørs og ved storformatfliser påføres klæber på både underlag og flisens bagside.
Step 3Placer flisen i den våde klæber, vrid den på plads og afslut med et fast tryk.
Step 4Anvend fugesnor eller flisekryds til at styre fugebredden. Der kan fuges efter 48 timer.

Relaterede produkter

Skalflex Kalkslør-Fjerner
Skalflex Kalkslør-Fjerner

Kraftigt kalk- og rustfjernende grundrengøringsmiddel

Læs mere
Skalflex Fugerens
Skalflex Fugerens

Afrensningsmiddel til cementbaserede flisefuger

Læs mere
Skalflex Fugeforsegler
Skalflex Fugeforsegler

Transparent beskyttelse til cementbaserede flisefuger

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK
Skalflex A/S logo