Rørgennemføring under terræn

Vandtætning af udvendige rørgennemføringer under terræn

  • Til udvendig vandtætning af rørgennemføringer under terræn
  • Til alle typer mineralske underlag
  • Vælg mellem 2 typer løsninger – Skalflex Sokkeltæt eller Skalflex Tætningsmembran
  • Løsning kan kombineres med udvendig isolering af kældervæg
  • Velegnet til nybyg og renovering
  • Til udendørs brug

Permanent løsning, som sikrer maximal vandtætning af gennemgående rørføringer under terræn.

Tætningen kan udføres med 2 produkter, Skalflex Sokketæt og Skalflex Tætningsmembran, som begge sikrer lige god tætning. Det anbefales at vælge det produkt, som i forvejen skal anvendes til den udvendige vandtætning.

Velegent til nybyg og renovering.

Det forudsættes, at hele vægfladen er rengjort og grundet med Skalflex Saltbinder/Primer og efterfølgende grundet med Skalflex Bitumen Primer.

 

Skalflex Sokkeltæt:
Den sorte, tyktflydende bitumenmasse i spanden omrøres, inden det grå cementpulver fra posen tilsættes. 

En tredjedel af cementpulveret tilsættes bitumenmassen, og der omrøres med langsomtgående mixer indtil blandingen er helt homogen. Herefter tilsættes næste tredjedel af pulveret, og der omrøres grundigt, inden sidste tredjedel tilsættes og grundigt omrøres.

De inderste ca. 5 cm af røret grundes med et tyndt og jævnt lag Skalflex Bitumen Primer.

Løsning med Skalflex Sokkeltæt:
Skalflex Sokkeltæt påføres underlaget med 6 mm tandspartel, og der formes en krave, som går 2-4 cm ud på røret. Anvend evt. en fugeske til udformningen. Efter 3-4 timer opfyldes rillerne med Skalflex Sokkeltæt. Denne gang anvendes den glatte side af tandspartlen og rillerne opfyldes på diagonal led. Der laves en pæn afslutning/afrunding mod røret.

Løsning med Skalflex Tætningsmembran:
Der tilskæres et kvadratisk stykke membran. hvori der udskæres et hul med en lidt mindre diameter end røret. Stykket trykkes godt på plads, så der skabes fuld kontakt til underlaget.

I en ca. 10 cm bred strimmel tætningsmembran skæres der slidser ind mod midten for hver 4-6 cm på en ene side. Strimlen placeres med den hele side mod røret og den slidsede side mod muren. Strimlen afsluttes med et overlap i samlingen, og det hele trykkes godt på plads til der er fuld kontakt.

De hele baner med Skalflex Tætningsmembran monteres så tæt på røret som muligt. Banerne trykkes godt på plads til der er fuld kontakt til underlaget. Over og under røret monteres smallere baner.

Afslutning:
Der skal afsluttes med EPS 80F-L isolering eller en godkendt grundmursplade inden opfyldning.

Forbrug:

Skalflex Bitumen Primer:
0,1-0,5 liter pr. m2

Skalflex Sokkeltæt: 
Fugtigt underlag og ikke-trykkende vand: Ca. 4,5 kg/m2
Trykkende vand: Ca. 6 kg/m2 (= 6 mm tandspartel)

Hærdetid:

Fuldt hærdet efter min. 28 døgn ved +20°C.

Døgntemperatur: +5°C til +25°C
Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med mineralsk terpentin umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit

Sådan gør du

Sokkeltæt – Step 1De inderste ca. 5 cm af røret primes med et tyndt og jævnt lag Skalflex Bitumen Primer.
Sokkeltæt – Step 2Skalflex Sokkeltæt påføres underlaget med 6 mm tandspartel, og der formes en krave, som går 2-4 cm ud på røret. Anvend evt. en fugeske til udformningen.
Sokkeltæt – Step 3Efter 3-4 timer opfyldes rillerne med Skalflex Sokkeltæt. Denne gang anvendes den glatte side af tandspartlen og rillerne opfyldes på diagonal led. Der laves en pæn afslutning/afrunding mod røret.
Klik videre for løsning med Skalflex Tætningsmembran
Tætningsmembran – Step 1De inderste ca. 5 cm af røret primes med et tyndt og jævnt lag Skalflex Bitumen Primer.
Tætningsmembran – Step 2Der tilskæres et kvadratisk stykke membran. hvori der udskæres et hul med en lidt mindre diameter end røret. Stykket trykkes godt på plads til der er fuld kontakt til underlaget.
Tætningsmembran – Step 3En ca. 10 cm bred strimmel tætningsmembran skæres der slidser halvvejs ind for hver 4-6 cm. Strimlen placeres med den hele side mod røret og den slidsede side mod muren. Strimlen afsluttes med et overlap i samlingen, og det hele trykkes godt på plads til der er fuld kontakt.
Tætningsmembran – Step 4De hele baner med Skalflex Tætningsmembran monteres så tæt på røret som muligt. Banerne trykkes godt på plads til der er fuld kontakt til underlaget. Over og under røret monteres smallere baner.

Relaterede produkter

Skalflex Saltbinder/Primer
Skalflex Saltbinder/Primer

Saltneutraliserende grunder til murværk og beton

Læs mere
Skalflex Sokkeltæt
Skalflex Sokkeltæt

Bitumenbaseret, vandspærrende puds til udvendig brug

Læs mere
Skalflex Bitumen Primer
Skalflex Bitumen Primer

Bitumenbaseret primer

Læs mere
Skalflex Tætningsmembran
Skalflex Tætningsmembran

Elastisk bitumen-membran til vandtætning

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK