Skalflex Trappe-Rep 2K

Mængde:
DB-nr: 2159837
SGAN-nr: 706451
EAN-nr: 5708637019284

2-komponent, cementbaseret reparationsmørtel med stor styrke

  • 2-komponent, cementbaseret pudse-, filtse- og reparationsmørtel
  • Stor styrke
  • God vedhæftning til mineralske underlag
  • Velegnet til reparation, pudsning og filtsning af trapper
  • Udfyldning og reparation af skader og afskalninger
  • 1,5-10 mm lagtykkelse i én arbejdsgang
  • Sæt á 14 kg – komplet pakket i spand

Skalflex Trappe-Rep 2K er en 2-komponent, cementbaseret pudse-, filtse- og reparationsmørtel med stor styrke og god vedhæftning til mineralske underlag.

Skalflex Trappe-Rep 2K består af ca. 12 kg cementblanding (komponent A) og ca. 2 liter væske (komponent B).

Anvendelsesområder 
Skalflex Trappe-Rep 2K er velegnet til pudsning af trapper, på vandrette og lodrette flader samt til udfyldning og reparation af skader og afskalninger, da den kan påføres i op til 10 mm i én arbejdsgang.

Produktet er desuden velegnet som afsluttende filtselag i min. 1,5 mm lagtykkelse.

Overfladen rengøres, så den er fri for snavs, alger og anden forurening.

Ved reparationsopgaver ruhugges til frisk beton.

Det rengjorte underlag grundes med Skalflex Beto-Binder opblandet med rent, koldt vand i forholdet 1:3. Primerblandingen påføres med pensel/rulle/gul kalkkost i et jævnt og dækkende lag. Lad den primede overflade tørre inden viderebehandling. Vejl. tørretid 0,5-1 time.

På glatte underlag anbefales grunding med Skalflex Sandprimer.

Til pudsning/reparation: ¾ af væsken (komponent B) tilsættes cementpulveret (komponent A). Resten af væsken tilsættes i takt med opblanding til ønsket konsistens er opnået, afhængig af lagtykkelsen.

Til filtsning tilsættes hele væskemængden (B).

Der blandes i max. 5 minutter med egnet blandeværktøj til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.

Ved reparation trykkes mørtlen godt ind i reparationsstedet. Overfladen glattes med egnet mureværktøj, efterfulgt af filtsning med en tør svamp.

Ved pudsning/filtsning kan mørtlen påføres med stålbræt i lagtykkelser på 1,5-10 mm i én arbejdsgang. Afslutningsvist pudses overfladen sammen og glittes, eller den filtses med filtsebræt eller let fugtet svamp.

 

Forbrug:

Ca. 2 kg pr. m2 pr. mm lagtykkelse

Lagtykkelse: 1,5-10,0 mm pr. arbejdsgang
Kornstørrelse: Op til 0,6 mm
Bearbejdningstid: Opblandet mørtel bør anvendes inden ca. 30 minutter
Hærdetid:

Gangbar efter 24 timer v/+20°C.

Fuldt hærdet efter min. 28 døgn v/+20°C.

Døgntemperatur: +5°C til +25°C
Densitet:

Ca. 2 g/cm3 (opblandet).

Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit
Chromatindhold: Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end 2 mg pr. kg ved tør opbevaring i indtil 12 måneder fra produktionsdato. Ved opbevaring under fugtige forhold kan chromatreduktionen forringes.

Der må ikke arbejdes med produktet ved døgntemperaturer under +5°C.

Produktet må ikke tilsættes vand eller andre tilsætningsstoffer før, under eller efter opblanding.

OBS: Den pudsede overflade skal beskyttes mod nedbør, tåge/fugt og høj luftfugtighed indtil tilstrækkelig hærdning er opnået. Fugttilførsel kan medføre forekomst af hvide striber/skjolder på den pudsede overflade. Disse misfarvninger er af kosmetisk karakter og vil aftage med tiden. På overflader, hvor der stilles høje krav til ensartet udseende kan det ikke anbefales at anvende Trappe-Rep 2K som afsluttende puds.

 

Sådan gør du

Step 1Rengør trappen for snavs og løstsiddende materiale.
Step 2Ved behov ruhugges til frisk beton. Rengør efterfølgende.
Step 3Trappen primes med Skalflex Beto-Binder opblandet med vand i forholdet 1:3. Primeren påføres med kalkkost, rulle eller pensel. Der kan arbejdes videre, når primerlaget er tørt.
Step 4Skalflex Trappe-Rep 2K leveres samlet som sæt, pakket i en spand.
Step 5Væsken hældes i blandespanden. Ved pudsning og udfyldning anvendes 3/4 af væsken. Til filtsning tilsættes hele væskemængden.
Step 6Hæld derefter cementblandingen i blandespanden.
Step 7Der omrøres med egnet blandeværktøj til konsistensen er homogen og bearbejdelig. Blandetiden er max. 5 minutter.
Step 8Skalflex Trappe-Rep 2K påføres med alm. murerværktøj og trykkes godt ned mod underlaget.
Step 9Ved behov for sikring mod revnedannelser kan Skalflex Armeringsnet trykkes ned i den våde puds og bearbejdes til glat overflade. Ved behov kan der efterfølgende påføres et filtselag.
Step 10Skalflex Trappe-Rep bearbejdes til glat overflade med et pudsebræt.
Step 11Overfladen filtses glat med tør/hårdtopvredet svamp.
Step 12Indvendige hjørner kan glattes med en blød pensel eller et mindre stykke svamp.
Step 13Det færdige resultat.

Relaterede produkter

Skalflex Beto-Binder
Skalflex Beto-Binder

Grunder til mineralske underlag

Læs mere
Skalflex Stålbræt
Skalflex Stålbræt

Klassisk stålbræt med træhåndtag

Læs mere
Skalflex Pudsebræt SoftTouch
Skalflex Pudsebræt SoftTouch

Nylonbræt til pudsning/filtsning

Læs mere
Skalflex Armeringsnet
Skalflex Armeringsnet

Til armering af pudslag

Læs mere
Skalflex Superprimer
Skalflex Superprimer

Sandholdig primer med enorm vedhæftning

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK
Skalflex A/S logo