I Danmark anvender vi fire miljøpåvirkningsklasser som grundlag for materiale- og konstruktionsspecifikationer, nemlig passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøpåvirkning.
Disse er defineret i EN 1992-1-1 DK NA:2007, som er det danske Anneks, der fastlægger betingelserne for implementeringen af Eurocode 2 i Danmark.
Der kan forekomme særlige miljøer inden for normens gyldighedsområde, for hvilke normen ikke foreskriver, hvilke forholdsregler der skal tages for at sikre konstruktionens bestandighed.
- Passiv miljøpåvirkning
- Moderat miljøpåvirkning
- Aggressiv miljøpåvirkning
- Ekstra aggressiv miljøpåvirkning
PASSIV MILJØPÅVIRKNING
Eksempler på, hvilke bygningsdele der normalt henregnes til passiv miljøpåvirkning:
- Konstruktioner i indendørs tørt miljø
- Jorddækkede fundamenter i lav og normal konsekvensklasse
MODERAT MILJØPÅVIRKNING
Eksempler på, hvilke bygningsdele der normalt henregnes til moderat miljøpåvirkning:
- Funderingspæle
- Fundamenter delvis over terræn
- Jorddækkede fundamenter i høj konsekvensklasse
- Udvendige vægge og facader
- Udvendige søjler
- Udvendige bjælker med konstruktivt beskyttet overside
- Altanbrystninger
- Installationskanaler
- Ingeniørgange
- Elevatorgruber
AGGRESSIV MILJØPÅVIRKNING
Eksempler på, hvilke bygningsdele der normalt henregnes til aggressiv miljøpåvirkning:
- Udvendige dæk
- Udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overside
- Støttemure
- Lyskasser
- Udvendige trapper
- Kælderydervægge delvis over terræn
- Kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand
- Konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand
EKSTRA AGGRESSIV MILJØPÅVIRKNING
Eksempler på, hvilke bygningsdele der normalt henregnes til ekstra aggressiv miljøpåvirkning:
- Altangange, altanplader og altankonsoller
- Parkeringsdæk
- Svømmebade
- Brosøjler
- Kantbjælker på broer
- Marine konstruktioner, f.eks. splashzonen
- Kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand
- Konstruktionsdele i stærkt aggressivt grundvand
Kilde: Betonguide, Unicon