Skalflex Grovbeton anvendes til alle mindre støbeopgaver, f.eks. nedstøbning af pæle og fyldning af fundablokke. Reparation af cementgulve og etablering af klaplag i lagtykkelser på 30-80 mm, retningsgivende. Til udendørs og indendørs brug.
Underlaget skal være mineralsk, fast og atrukturelt sundt.
Salte, snavs og andre løse partikler, der kan hindre optimal vedhæftning, fjernes.
Ved reparation af betongulv svummes med Skalflex Beto-Binder opblandet med vand 1:3 tilsat lidt Skalflex Støbebeton.
Støbning
Hullet graves/bores i passende dybde/bredde, og emnet, der skal faststøbes, afstives.
Skalflex Grovbeton tilsættes 1,75 liter rent, koldt vand pr. 20 kg.
Ved opblanding i tvangsblander tilsættes først vand og derefter mørtel. Der blandes til en homogen og letbearbejdelig konsistens. Mindre portioner kan blandes med langsomtgående elektrisk blander eller ved manuel opblanding. Der blandes kun så meget mørtel, at den kan anvendes indenfor 45 minutter.
Blandetid: Min. 5 min. / Max. 15 min.
Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.
Udbytte: 25 kg tørprodukt giver ca. 12,5 liter færdigblandet beton
Nyt slidlag
Betonen lægges ud i lagtykkelser på 20 mm og opefter, komprimeres og rettes af med pudsebræt. Som afslutning kan der glittes med glittebræt.
Reparationer af betongulve
Løstsiddende materiale hugges væk og der rengøres. Der svummes først med Skalflex Beto-Binder opblandet med vand i forholdet 1:3 tilsat lidt beton. Herefter lægges betonen ud i det våde svummelag, betonen rettes af og bearbejdes med pudsebræt.
Støbning
Opblandet støbebeton hældes ned omkring emnet, der skal faststøbes. Lufthuller fjernes ved at stampe i den våde beton med en tyk rundstok eller lign. Ved faststøbning af pæle/ stolper skal disse afstives i 1-2 døgn.
Forbrug: Ca. 2,5 kg pr. mm lagtykkelse pr. m²
Udbytte: 25 kg tørprodukt giver ca. 12,5 liter færdigblandet beton
Lagtykkelse: Retningsgivende 30-80 mm
Kornstørrelse: 0-8 mm
Bearbejdningstid: Ca. 60 minutter
Hærdetid: Fuldt hærdet efter min. 28 døgn ved +20°C.
Døgntemperatur: Min. +5°C. Max +25°C.
Densitet: 2000 kg/m3 i (våd). DS/EN 12190
Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit
Holdbarhed: 12 mdr. i uåbnet emballage under egnede forhold
Chromatindhold: Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end 2 ppm ved tør opbevaring i indtil 12 måneder fra produktionsdato. Ved opbevaring under fugtige forhold kan chromatreduktionen forringes.
Chloridindhold: 0,02 vægt% af mørtel. DS/EN 423.28
Miljøklasse: Aggressiv miljøklasse
Trykstyrke: Min. 35 MPa efter 28 døgn. DS/EN 13892-2
Densitet: 2000 kg/m3
Konsistens: Stiv-plastisk/plastisk. TI-B18(86)
Brandklasse: A1
Eksponeringsklasse: XD1, XS1, XS2, XF3, XA2
Der må ikke støbes i vinterperioden. Uhærdet beton tåler ikke frost.
Afdækning
Nyudstøbt beton skal beskyttes mod vejrliget de første 2-5 døgn efter udførelsen.
For at undgå for hurtig udtørring kan betonen holdes fugtig ved forstøvning med vand i op til en uge.
Additiver
Dette produkt er velegnet sammen med Skalflex Additiver, f.eks. ved ønske om nedsat vandmængde, frysepunktsnedsættelse eller hurtigere hærdning. Læs mere om de forskellige tilsætningsstoffer og hvordan de anvendes under Skalflex Additiver.