Skalflex Armeringssystem

Holdbar udbedring af sætningsrevner

  • Effektiv udbedring af sætningsrevner
  • Til alle typer murværk
  • Stærk og holdbar løsning
  • Skjules inde i murværket
  • Til indendørs og udendørs brug

Download

Skalflex Armeringssystem anvendes til armering af sætningsrevner i murværk. Systemet består af Skalflex Armérstål (rustfrit Tentorstål Ø6 mm) og Skalflex Multipuds, som er en fleksibel puds med stor vedhæftningsevne. 

Efter udbedring vil det behandlede område være meget stærkt og sikret mod fremtidige sætningsrevner.

Før udbedring af sætningsrevner er det særdeles vigtigt, at muren er fast og bæredygtig. Alt løstsiddende puds og tegl skal fjernes. Løse fuger kradses ud og skal efterfølgende fuges om.

Bemærk
Der kan være sætninger i husets fundament, som nødvendiggør understøbning af fundamentet. Derfor bør årsagen til sætningsrevner altid undersøges.

Skalflex Multipuds blandes i forholdet 3,2 liter rent, koldt vand pr. 20 kg puds.

Ved opblanding tilsættes først vand og derefter mørtel. Der blandes med elektrisk blander til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.

Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.

Opblandet puds skal anvendes inden for 2 timer.

Der skæres fuger ud på begge sider af sætningsrevnen i modsatgående fuger i hele revnens længde. 

Ved vandrette sætningsrevner skæres lodrette fuger for hver 20. cm uden hensyntagen til forbandtet. Ved lodrette sætningsrevner skæres vandrette fuger i hver 3. fuge.

Fugerne skal være ca. 4 cm dybe og gå min. 40 cm på hver side af sætningsrevnen. 

Murstøv skal fjernes, og muren skal forvandes.

Skalflex Multipuds trykkes ind i fugen i ca. 1 cm tykkelse.

Armérstålet trykkes godt ind i den våde puds, og fugen efterfyldes helt med Skalflex Multipuds, som komprimeres.

Ved pudset overflade: Den fyldte fuge filtses med svamp.

Ved blank mur: Når Skalflex Multipuds er tør, ruhugges fugens overflade let med et fladjern. Der efterfyldes med eksisterende fugemørtel.

Færdiggørelse
Eventuel reparation af facaden i form af pudsning, vandskuring eller maling kan udføres efter 28 døgn. Skalflex Netpuds eller Skalflex Facadeisolering kan ligeledes udføres efter 28 døgn.

Forbrug:

10 stk. Skalflex Armérstål á 80 cm pr. 20 kg Skalflex Multipuds

Døgntemperatur: Min. +5°C
Opbevaring: Tørt og frostfrit
Hærdeperiode: 28 døgn ved +20°C

Der må ikke arbejdes med mørtel i vinterperioden. Nybehandlet overflade beskyttes mod vejrliget 1-2 døgn efter påføring. Må ikke påføres i direkte sollys. Uhærdet mørtel tåler ikke frost.

Sådan gør du

Step 1Med vinkelsliber skæres fugen ud i ca. 4 cm dybde, ca. 40 cm på hver side af revnen. Ved andrette sætningsrevner skæres lodret for hver 20 cm. Ved lodrette sætningsrevner skæres vandret i hver 3. fuge.
Step 2De udskårne fuger skylles helt rene for murstøv. Skalflex Multipuds trykkes ind i fugen i ca. 10 mm tykkelse
Step 3Skalflex Armérstål trykkes ind i den våde Skalflex Multipuds.
Step 4Fugen efterfyldes med Skalflex Multipuds, mørtlen trykkes og komprimeres.
Step 5De resterende revner fyldes med Skalflex Multipuds.
Step 6Fuger og revner filtses med let fugtig svamp.
Step 7Efter hærdning kan facaden renoveres.

Relaterede produkter

Skalflex Multipuds
Skalflex Multipuds

Pudse- og filtsemørtel med fantastisk vedhæftningsevne

Læs mere
Skalflex Armérstål
Skalflex Armérstål

Holdbar udbedring af sætningsrevner

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK