Skalflex Facade-Struktur er en diffusionsåben, akryl-/silikatbaseret facademaling med god vedhæftning.
Skalflex Facade-Struktur er en såkaldt tykfilmsmaling, hvilket betyder at den dækker fine revner og små krakeleringer i overfladen.
Skalflex Facade-Struktur leveres i 2 strukturvarianter: Fin og Grov. Overfladen kan bearbejdes til forskellige sturkturer afhængig af påføringsmetode og valg af værktøj. Der kan opnås struktur som vandskuring, berapning, nupret m.m.
Skalflex Facade-Struktur har god dækkeevne, og ved farveskrift er det normalt kun nødvendigt med ét lag maling – uanset strukturfinhed.
Skalflex Facade-Struktur leveres i hvid, og fremstår med en naturlig, kalkmat finish.
Velegnet udendørs og indendørs på mineralske underlag samt de fleste malede overflader (malingen skal være fastsiddende).
Underlaget skal være tørt, rent, strukturelt sundt og fri for salte.
Evt. maling skal være fastsiddende.
Grunding
Malede underlag skal kun grundes med Skalflex Multigrunder, hvis overfladen er afsmittende.
Sugende underlag og krakeleringer skal grundes med Skalflex Multigrunder min. én gang, inden der kan males. Grunderen skal tørre ca. 24 timer, inden Skalflex Facade-Struktur kan påføres.
Malingen leveres færdigblandet, og fortynding er ikke påkrævet.
Afhængig af ønske til struktur kan malingen tilsættes op til 20% vand. Jo mere vand, des finere struktur.
Skalflex Facade-Struktur omrøres grundigt inden påføring og undervejs efter behov.
Skalflex Facade-Struktur påføres med stålbræt, pensel eller rulle (strukturrulle eller almindelig rulle) i et jævnt og dækkende lag.
Vær omhyggelig med at påføre et jævnt lag maling, da dette vil afgøre den endelige struktur. Hvis dette ikke er muligt, kan underlaget opdeles i sektioner afgrænset af malertape.
Forbrug: Rækkeevne: 0,5-2,5 m2 pr. kg
Tørretid: 6-12 timer afhængig af lagtykkelse
Hærdetid: Fuldt hærdet efter 1-2 døgn ved +20°C (60% RF)
Overmalbar efter: 24 timer
Fortynding: Kan fortyndes med op til 20% rent, koldt vand efter ønske
Glans: 2 (helmat)
Døgntemperatur: +8°C til +25°C (Max. 85% RF)
Luftfugtighed: Max. 85% RF
Vanddampdiffusion: Z-H2O-værdi: 0,35
Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit
VOC-max: <2,5 g/l, VOC-grænseværdi (A/c (VB)): 40 g/l.
Der bør ikke arbejdes ved temperaturer under +8°C. Uhærdet maling tåler ikke frost. Må ikke påføres i direkte solskin.
Høj luftfugtighed medfører langsommere hærdning.
For at undgå risiko for nuanceforskelle bør der anvendes produkter med samme produktionsnummer (se batchnummer på emballagens stregkodelabel).
Nymalet facade skal beskyttes mod vejrliget det første døgn efter påføring.
Opfriskning eller farveskift kan ske med Skalflex Siloxanemaling.
Underlaget rengøres så den er fri for snavs, alger og anden forurening.
Hvid OBS: Vælg ikke farver baseret udelukkende på trykte eller digitale farvekort – disse farver kan altid kun være vejledende, da forskel i farvemætning, struktur, glans, skærmindstillinger m.m. vil medføre et vildledende indtryk.