Dansand Gartenweg

Mængde:
Farve:
DB nummer:
EAN nummer:

Robust udendørs belægning

  • 100% naturmateriale
  • Skandinavisk granit
  • Let at anvende
  • Kun naturlige bindemidler
  • Vandgennemtrængelig
  • Øjeblikkelig skridsikker
  • Frostfast
  • Leveres i 2 farver: Natur og Mørk

Download

Stabilt, vandgennemtrængeligt stigrus, der er fremstillet af skandinavisk granit. Stigruset kan anvendes som belægning til havegange, væksthuse, carporte, mellem bede og rundt om bålsteder.

Den færdige blanding er let at anvende og skaber en øjeblikkelig skridsikker, vandgennemtrængelig sti med en fleksibel overflade, der pakker godt. Dansand® Gartenweg i den mørke farve består udelukkende af knust skandinavisk granit og naturlige bindemidler. Produktet fremstilles i Danmark.

Stigruset er et innovativt produkt, som er blevet udviklet med udgangspunkt i Dansands erfaring inden for golfbranchen. Golfstier skal nemlig opfylde en række krav for at kunne holde til den store belastning, de er udsat for. Disse krav gavner nu alle, der ønsker sig havestier, som er nemme at anlægge.

Materialet kan udlægges direkte på jorden. Jorden skal være fast, plan og komprimeret inden udlægning.

Jorden skal være rengjort for ukrudt og rødder, så det ikke kan spire igen.

Hvis vejfladen skal udsættes for tung trafik, anbefales først at udlægge et stabilt underlag.

For at beskytte mod udskridning anbefales det at afgrænse belægningen med kantsten.

Dansand Gartenweg udlægges i en lagtykkelse på min. 30-40 mm og fordeles med rive eller afretter.

Anvend vibrator for at sikre en kompakt og solid overflade.

For at opnå en god komprimering i tørt vejr, bør overfladen fugtes med en blød vandstråle forud for vibrering. Vigtigt: Der må ikke være vand på overfladen efter vibrering.

Efter vibrering kan belægningen betrædes.

Forbrug:

Ca. 2,5 sæk pr. m2

Lagtykkelse: Min. 30-40 mm

Mindre skader udbedres let med en rive. Større huller genfyldes og vibreres.

Ukrudt skal bekæmpes.

Mos og alger kan afrenses med Skalflex Alt-Rens.

Sådan gør du

Step 1Underlaget rengøres for ukrudt og rødder, så det ikke kan spire igen.
Step 2Fordel produktet med en rive i en lagtykkelse på min. 30-40 mm.
Step 3Anvend vibrator for at sikre en kompakt og solid overflade. Efter vibrering kan belægningen betrædes.
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK