NO GROW Dansand Kerama

Farve:
DB-nr:
EAN-nr:

Næringsfattigt fugesand til udendørs belægninger af keramiske fliser

  • Næringsfattigt fugesand til udendørs belægninger af keramiske fliser med en tykkelse på 20-30 mm
  • Til nyfugning og renovering 
  • Egnet til terrasser og gangarealer
  • Kan også anvendes til belægninger af beton og natursten
  • Egner sig til fuger fra 20 mm højde og 3-10 mm bredde
  • Naturlig høj pH-værdi, som skaber et næringsfattigt miljø i fugen
  • Er særdeles modstandsdygtigt overforslagregn og overfladevand
  • Sikrer vandgennemtrængelige fuger
  • Er selvreparerende – revner i fugens overflade lukkes, når materialet bliver vådt
  • Leveres i 3 farver: Natur, Grå og Mørk (Antracit)

NO GROW Dansand Kerama er næringsfattigt fugesand specielt udviklet til udendørsbelægninger af keramikfliser i 20-30 mm tykkelse.

Den brugsfærdige produktblanding af tørret kvartssand, mineralsk additiv og fleksible bindemidler giver stabile og samtidig fleksible fuger på terrasser og gangarealer. 

Indholdet af naturlige mineralske additiver betyder, at fugematerialet har en høj pH-værdi. Dette giver yderst dårlige vækstvilkår for ukrudt. Ukrudtsfrøs spireevne nedsættes markant, og spirer udtørrer. De mineralske additiver holder til ca. 10 års regn, da de opløses meget langsomt. Det tilsatte bindemiddel gør desuden fugematerialet modstandsdygtigt overfor slagregn og løbende vand på de typisk store keramiske fliser. Herved fastholdes de ugunstige vilkår for ukrudt i lang tid.

Egnet til terrasser og gangarealer. Fugematerialet er til udendørs fugning af nye og eksisterende belægninger af keramiske fliser med en tykkelse på 20-30 mm. Kan også anvendes til belægninger af beton og natursten. NO GROW Dansand Kerama er kun egnet til fliser på ubundet underlag og bør kun anvendes i tørvejr og på tørre fliser.

 

Keramikfliserne skal lægges på et bæredygtigt grus- og sandlag i henhold til de gældende normer for belægningsarbejde OG fliseproducentens anbefalinger for ubundet underlag.

NO GROW Dansand Kerama er et vandgennemtrængeligt fugemateriale, derfor skal bærelag og afretterlag også være vandgennemtrængelige. Det er vigtigt, at belægningen har det anbefalede fald, da fugearealet og dermed også fugernes dræneffekt er begrænset.

De flotteste fugelinjer opnås ved at benytte et fugekryds. Vi anbefaler 3, 4 eller 5 mm fugekryds til at fiksere fliserne. På den måde får du ensartede fuger i mange år frem.

Sækkens indhold er klar til brug. HUSK at blande fugematerialet grundigt før ibrugtagning!

Fugning af ny belægning:

Det er vigtigt, at fugematerialet er fuldstændigt tørt, inden du påbegynder fugearbejdet. Herudover skal du sikre dig, at fliserne er helt tørre på overfladen, ellers vil bindemidlerne aktiveres, binde sig til belægningens overflade og danne et slør. Fugematerialet kan anvendes ved temperaturer over +5°C.

Bland fugematerialet grundigt med en skovl, så de mineralske additiver og bindemidlerne bliver godt blandet med kvartssandet.

Fej det tørre fugemateriale ned i fugerne med en blød kost. Fej diagonalt og lige på fugerne indtil de er fyldt op. Vær omhyggelig med derefter at feje belægningen helt fri for overskydende materiale.

Fugt nu fugerne forsigtigt med blid støvregn fra en vandslange med indstillelig vandingspistol for at komprimere fugematerialet. Vent 1-2 dage og efterfyld med NO GROW Dansand Kerama, så fugerne er fyldt helt op. Overfladen på fliserne skal være helt tør, når du efterfylder. Til slut fejes belægningen ren og vandingen gentages.

 

Renovering af eksisterende belægning:

NO GROW Dansand Kerama er ikke et middel til ukrudtsbekæmpelse. For at undgå at eksisterende ukrudt vokser op, skal alt ukrudt fjernes, inden du fylder fugerne igen. Rens dem for gammelt fugemateriale i dybden svarende til flisens højde. Det kan f.eks. gøres vha. en fugekradser. Derefter spules fugerne helt rene med en højtryksrenser. Når alt, ukrudt inklusive ukrudtsrødder, er fjernet, kan du du fylde fugerne som beskrevet under ”Fugning af ny belægning”.

Forbrug:

Afhænger af fugebredde og -dybde.

Anvend Dansands forbrugsberegner: https://www.danfugesand.dk/forbrugsberegner/

Kornstørrelse: 0-1,5 mm
Fugebredde: 3-10 mm
Døgntemperatur: Min. +5°C
Opbevaring: Indendørs lagring anbefales. Sækkene kan dog opbevares udendørs, men dette bør begrænses til årets mildeste måneder og helst på overdækket område. Sækkene og deres indhold tåler frost. Om vinteren skal sækkene opbevares tørt. Åbne eller brudte sække skal lukkes, så de slutter tæt, og herefter opbevares tørt.
Holdbarhed: Anbefalet lagring er max. 18 måneder fra produktionsdato
Fugedybde: Min. 20 mm
Farve:

Natur, Grå og Mørk (Antracit)

Fugematerialet er ikke egnet til teglsten og visse stærk sugende eller porøse natursten.

Lav et lille testareal (0,5 m2) for at sikre dig, at fugematerialet ikke smitter af på fliserne.

Anvend ikke fugematerialet i fugen direkte ind mod en sokkel eller andet murværk. Brug her almindeligt fugesand (kvartssand), da der ellers er risiko for udblomstninger og afskalninger på murværket.

NO GROW Dansand Kerama kan give hvide udblomstninger i fugerne, som dog kan fjernes med vand. Det er vigtigt at fjerne udblomstringer indenfor få dage.

Hvis vejret er tørt i den første tid, efter du har fuget, kan der opstå hvide udblomstninger i fugerne. Disse vil normalt forsvinde i regnvejr. Alternativt kan de kan de fjernes ved forsigtig vanding.

Fugematerialet må ikke blive liggende på belægningens overflade.

For at forebygge ukrudt bedst muligt og undgå forskydninger i belægningen skal fugen altid være fyldt i hele sin højde. Derudover skal den være fri for jord og andet organisk materiale. Rengør flisearealet med en blød kost og efterfyld fugerne. NO GROW Dansand Kerama vil binde sig til eksisterende NO GROW Dansand Kerama i fugen.

I konstant fugtige fuger kan der opstå mos og alger. Disse planter hører ikke til ukrudtsfamilien og skal fjernes med egnede midler. Alternativt kradses de mosfyldte fuger op med en fugekradser og nyt NO GROW Dansand Kerama fejes i. Konstant fugtige fuger fi ndes ofte i områder med megen skygge.

Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK
Skalflex A/S logo