Skalflex Gulvspartel Industri

Mængde:
DB-nr: 1961984
EAN-nr: 5708637008882

Slidstærk, hurtighærdende indendørs flydespartel

  • Gulvspartel med høj styrke til opretning og reparation af indendørs betongulve
  • Cementbaseret
  • Selvnivellerende
  • Hurtighærdende
  • 5-10 mm lagtykkelse
  • Slidstærk overflade, der tåler tung industri
  • Hæfter på rengjorte betonunderlag
  • Som færdig gulvoverflade uden yderligere støvbinding
  • Velegnet som toplag i industri-, produktions- og lagerlokaler, hvor der stilles krav til planhed og slidstyrke.
  • Til indendørs brug

Skalflex Gulvspartel Industri er en hurtighærdende, letflydende, cementbaseret gulvspartel til opretning og reparation af indendørs betongulve. 

Skalflex Gulvspartel Industri har en høj slidstyrke, og kan stå som færdig gulvoverflade, normaltvis uden yderligere støvbinding. Slidstærk overflade, der tåler tung industri. 

Til indendørs brug.

Selvnivellerende, volumenstabil og pumpbar. 

Anvendelsesområder
Skalflex Gulvspartel Industri anvendes som toplag i f.eks. industri-, produktions- og lagerlokaler, hvor der stilles store krav til slidstyrke og planhed. Hæfter på rengjorte betonunderlag.

Skal på vedvarende vandbelastede områder være påført en MK-godkendt vandtætningsmembran.

Underlaget skal være velegnet, fast og rengjort for løstsiddende partikler, cementslam, støv eller anden forurening, som kan forhindre tilstrækkelig vedhæftning til underlaget. 

Det rengjorte underlag grundes med Skalflex Gulvprimer fortyndet med vand i forholdet 1:3. Gulvprimeren påføres i et tyndt, jævnt og dækkende lag, der må ikke dannes primersøer. Ved udlægning af gulvspartlen skal primeren være tør. 

Gulvvarme skal være slukket, og gulvet være afkølet i arbejdsperioden og min. 14 dage efter. 

Underlaget bør have en trækstyrke på min. 1 MPa i overfladen. 

Ved behov for større lagtykkelse forfyldes/oprettes underlaget med Skalflex Gulvspartel Extra. Der primes mellem lagene med Skalflex Gulvprimer opblandet med vand 1:3.

Gulvspartlen opblandes med ca. 4,0 liter rent, koldt vand pr. 20 kg tørpulver. 

Det anbefales, at ¾ af vandmængden først hældes i balje/blandekar. Derefter tilsættes tørpulveret, og der blandes grundigt, mens den resterende vandmængde gradvis tilsættes. 

Der blandes med hurtiggående blander til konsistensen er homogen og letflydende. Ved større arbejder kan der med fordel anvendes en blandingspumpe.

Skalflex Gulvspartel Industri hældes eller pumpes ud på gulvfladen og udlægges i én arbejdsgang i en lagtykkelse på 5-10 mm. 

Gulvspartlen fordeles inden max. 10-15 minutter med afstandsspartel, svuppestang, stålbræt, pigrulle eller lignende til fuldstændig planhed.

Ved udlægning af flere lag gulvspartel skal der altid mellemprimes. Anvend Skalflex Gulvprimer opblandet med vand i forholdet 1:3 (primer/vand).

Under normale forhold ved +20°C kan gulvspartlen betrædes efter 1-2 timer og klare tung trafik efter 1-3 døgn. Fuldt hærdet efter 28 døgn.

Forbrug:

Ca. 1,7 kg pr. m² pr. mm lagtykkelse

Lagtykkelse: Retningsgivende 5-10 mm
Kornstørrelse: Sorteret og ovntørret kvatssand, max. 1,0 mm
Bearbejdningstid: 10-15 minutter ved +20°C
Hærdetid:

1-2 timer for gangtrafik.
1-3 døgn for tung traik.
Fuldt hærdet efter min. 28 døgn ved +20°C

Grunding: Skalflex Gulvprimer (ufortyndet eller opblandet med vand 1:3 afhængig af underlag)
Døgntemperatur: +5°C til +25°C
pH-værdi: Ca. 11,5
Densitet:

1,7 g/cm³

Opbevaring: Tørt og frostfrit
Chromatindhold: Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end 2 ppm ved tør opbevaring i indtil 12 måneder fra produktionsdato. Ved opbevaring under fugtige forhold kan chromatreduktionen forringes.
Chloridindhold: 0,002 vægt %
Bøjningstrækstyrke: Ca. 8 MPa efter 28 døgn (DS/EN 13892-2)
Trykstyrke: Min. 35 MPa efter 28 døgn (DS/EN 13892-2)
Flydemål: 155-160 mm (Ring 50 x 22 mm) (SS 923519)
Svind: 0,70-0,90‰ efter 28 døgn
Vandskadestabilitet: Svældning under vand < fri krympning
Rullende hjul test: Meget god. Slidt materiale < 0,1 mm (SS 137241)

Må ikke anvendes udendørs. Tåler ikke frost under udstøbning og i hærdeperioden. Beskyt nystøbt gulvspartel mod for hurtig udtørring. Nedkølede omgivelse og nedkølede produkter vil nedsætte flydeevnen og hærdningsegenskaber.

Ved udlægning af flere lag gulvspartel skal der altid mellemprimes.

Relaterede produkter

Skalflex Gulvprimer
Skalflex Gulvprimer

Vedhæftningsforbedrende og støvdæmpende primer

Læs mere
Skalflex Gulvspartel Extra
Skalflex Gulvspartel Extra

Indendørs flydespartel med slagfast overflade

Læs mere
Schönox RS 50 Thermoliste
Schönox RS 50 Thermoliste

Spændingsudlignende skumliste

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK
Skalflex A/S logo