Skalflex Opmuringsmørtel KC 20/80/550

DB-nr: 1961286
EAN-nr: 5708637013367

Stærk opmuringsmørtel KC 20/80/550

  • Stærk mørtel til opmuring, fugning og udkast  
  • Receptmørtel KC 20/80/550
  • Kornstørrelse 0-4 mm 
  • Til opmuring og fugning af teglsten, kalksandsten og blokke i belastede konstruktioner
  • Velegnet som udkast til svagere pudsemørtler
  • Høj træk- og trykstyrke
  • Til udendørs og indendørs brug
  • Aggressiv miljøklasse

Skalflex Opmuringsmørtel KC 20/80/550, 0-4 mm er en receptmørtel til opmuring og fugning i aggressiv miljøklasse. Skal på byggepladsen kun tilsættes vand.

Anvendes til opmuring og fugning af teglsten, kalksandsten og blokke i belastede bygningskonstruktioner. Velegnet som udkast til svagere pudsemørtler.

Fugning
Fugen skæres ud i minimum 13 mm dybde. Fugen skal være ren og fri for mørtelrester. Fugen skal forvandes med rent vand.

Skalflex Opmuringsmørtel KC 20/80/550 tilsættes ca. 3,2 liter vand pr. 20 kg mørtel. Der blandes med egnet blandeværktøj til konsistensen er homogen og letbearbejdelig. Der blandes kun så meget mørtel, at den kan anvendes indenfor 60 minutter.

Blandetid: Min. 5 min. / Max. 15 min.

Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.

Opmuring
Til opmuring anvendes alm. murerværktøj af stål. Murværket opmures med fyldte fuger, så rent som muligt. Fugerne komprimeres i takt med opmuringen, mens mørtlen stadig er plastisk.

Fugning
Til fugeopgaver skal den udskårne fuge være ren og fri for mørtelrester. Fugningen udføres med fugeske 1-2 mm mindre end fugen. Tryk fugerne, mens mørtlen stadig er plastisk.

Pudsning
Som pudsemørtel påføres underlaget ved udkast eller trække mørtlen på overfladen.

EN 998-1: 171-03, Receptmørtel type GP
EN 998-2: 171-03, Receptmørtel type P

Forbrug:

Opmuring: Ca. 1 kg pr. mursten (ca. 63 sten pr. m2 v/12 mm fuge)
Fugning: 8-10 kg pr. m² ved fugedybde på 10-15 mm
Pudsning: Ca. 2 kg/mm/m² 
Udkast: Ca. 8 kg/m²

Kornstørrelse: 0-4 mm ovntørret kvartssand
Bearbejdningstid: Ca. 60 minutter
Hærdetid:

Fuldt hærdet efter min. 28 døgn ved +20°C.

Døgntemperatur: Min. +5°C. Max +30°C.
Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit
Holdbarhed: Min. 12 mdr. i uåbnet emballage under egnede forhold
Chromatindhold: Indholdet af vandopløseligt chromat er mindre end 2 ppm ved tør opbevaring i indtil 12 måneder fra produktionsdato. Ved opbevaring under fugtige forhold kan chromatreduktionen forringes.
Chloridindhold: < 0,1 vægt% af mørtel
Miljøklasse: Aggressiv miljøklasse
Bøjningstrækstyrke: > 0,5 MPa (DS/INF167)
Trykstyrke: Min. 4,5 MPa
Vedhæftningsstyrke: >0,15 MPa (DS/INF167)
Eksponeringsklasse : MX3.2 - MX5
Brandklasse: A1

Der må ikke mures/fuges i vinterperioden. Bør ikke anvendes ved døgntemperaturer under +5°C. Uhærdet mørtel tåler ikke frost. Beskyt murfladen mod vejrliget i afbindingsperioden. Murkronen skal altid afdækkes og evt. isoleres ved arbejdets ophør. Gennemvåde fundamenter må ikke pudses. 

Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet. 

Afdækning
Nyopført murværk/fuger skal beskyttes mod slagregn, frost eller for hurtig udtørring – under opførelsen og i de første 2-5 døgn.

Afsyring
Det er bedst at mure og fuge rent, så afsyring undgås. Visse stentyper tåler ikke afsyring, derfor skal stenproducentens anvisninger følges. Ved afsyring anvendes færdigblandet syre og anvisningerne på emballagen følges nøje. Der må kun afsyres én gang, og det skal foregå diagonalt oppefra og nedefter.

Additiver
Dette produkt er velegnet sammen med Skalflex Additiver, f.eks. ved ønske om nedsat vandmængde, frysepunktsnedsættelse eller hurtigere hærdning. Læs mere om de forskellige tilsætningsstoffer og hvordan de anvendes under Skalflex Additiver.

Murværk af teglsten er generelt vedligeholdelsesfrit, men alger og begroninger kan forekomme over tid. Overfladen rengøres, så den er fri for snavs, alger og anden forurening.

Gennemhærdet murværk kan efterfølgende pudses med f.eks. Skalflex Cementpuds/Sokkelpuds eller vandskures med Skalflex Vandskuring.

Relaterede produkter

Skalflex Vandskuringsmørtel
Skalflex Vandskuringsmørtel

Universal vandskuringsmørtel

Læs mere
Skalflex Funktionsmørtel M5
Skalflex Funktionsmørtel M5

Universal pudse-, mure- og fugemørtel

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK
Skalflex A/S logo