Skaltherm Netpuds

Til porøse, fleksible eller meget ødelagte underlag

  • Stærk og holdbar facaderenovering
  • Til mineralske underlag
  • Til nedslidte eller sandblæste facader
  • Til fleksible og porøse underlag
  • Til facadeisolering
  • Til pudsning af pladeløsninger
  • Enkel og økonomisk løsning
  • Til indendørs og udendørs brug

Skalflex Netpuds er en stærk, holdbar og økonomisk metode til facaderenovering. Løsningen er enkel og består af et armeret pudslag afsluttet med et tyndpudslag.

Skalflex tilbyder netpudsrenovering i to styrker.

Skaltherm Netpuds: Anbefales til fleksible, porøse underlag som porebeton, facadeisolering, pladeløsninger og andre underlag, hvor der er ønske om stor styrke og fleksibilitet. Her anvendes Skaltherm Grundpuds som den netbærende grundpuds. Der kan afsluttes med Skalcem S2000/CF2000, Skalcem 3000 eller Skalflex Silikonepuds.

Er der ikke behov for stor styrke og fleksibilitet kan der vælges Netpuds 2080.

Underlaget skal være fast, rent, tørt og strukturelt sundt.

Underlaget forvandes forud for påføring af pudslag.

Skaltherm Grundpuds blandes med 6-7 liter rent, koldt vand pr. 25 kg afhængig af lagtykkelse og underlagets sugeevne. 

Ved opblanding tilsættes først vand og derefter mørtel. Der blandes med elektrisk blander til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.

Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlen er færdigblandet.

Skalflex Hjørneprofil monteres i en stribe grundpuds på alle hjørner. Profilens net arbejdes ind i pudslaget.

Ud for alle vindues- og dørhjørner laves en ekstra armering (min. 20 x 50 cm), som placeres diagonalt ud for hjørnet i et lag grundpuds.

Med stålbræt påføres grundpudslaget i lodrette baner svarende til armeringsnettets bredde. Lagtykkelse: Skaltherm Grundpuds 6-8 mm, Skalflex Multi-Rep 2080 op til 10 mm.

Armeringsnettet afkortes til passende banelængder og arbejdes ind i den våde puds med et pudsebræt. Det er vigtigt, at nettet placeres i den yderste tredjedel af pudslaget, men ikke er synligt i det færdige pudslag. Der efterfyldes efter behov. 

Det er vigtigt, at nettet overlapper med min. 5 cm ved alle samlinger, og at der laves ekstra skråarmering ved alle vindues- og dørhjørner for at undgå revner.

Efter 2-5 døgn kan facaden slutpudses.

Hærdetid:

28 døgn ved +20°C

Døgntemperatur: Min. +5°C
Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
Opbevaring: Tørt og frostfrit
Lagtykkelse:

Grundpuds:
Skaltherm Grundpuds: 6-8 mm

Slutpuds:
Skalcem S2000/CF2000: 1-2 mm
Skalcem 3000: 2-3 mm
Skalflex Silikonepuds: 1,5-2,0 mm
 

Der må ikke arbejdes med mørtel i vinterperioden. Nybehandlet overflade beskyttes mod vejrliget 1-2 døgn efter påføring. Må ikke påføres i direkte sollys. Uhærdet mørtel tåler ikke frost.

Sådan gør du

Step 1Facaden klargøres. Snavs og løse partikler fjernes. Løse sten mures fast. Løse fuger fuges om. Eventuelle fugtskader udbedres.
Step 2Sokkelkantprofilen fastgøres med Skalflex Multiklæb nederst på facaden mod soklen. Hjørneprofiler og skråarmering fastgøres efterfølgende i grundpuds.
Step 3Grundpudsen påføres med stålbræt. Arbejd i lodrette baner svarende til armeringsnettets bredde.
Step 4Skalflex Armeringsnet arbejdes ind i den våde grundpuds. Nettet skal gå ned over sokkelkanten uden at dække drypkanten. Netsamlinger skal overlappe min. 5 cm.
Step 5Det er vigtigt, at nettet ligger i den yderste tredjedel af pudslagt og samtidig er helt dækket af puds. Der efterfyldes ved behov. Netstrukturen må gerne være svagt synlig.
Step 6Den netpudsede facade skal herefter slutpudses.
Step 7Efter min. 2 døgn kan facaden slutpudses med Skalcem S2000/CF2000, Skalcem 3000 eller Skalflex Silikonepuds.
Step 8Det færdige resultat.

Relaterede produkter

Skalcem S2000/CF2000
Skalcem S2000/CF2000

Indfarvet, cementbaseret tyndpuds/vandskuringspuds

Læs mere
Skaltherm Grundpuds
Skaltherm Grundpuds

Fleksibel og netbærende grundpuds

Læs mere
Skalflex Armeringsnet
Skalflex Armeringsnet

Til armering af pudslag

Læs mere
Sokkelkant
Sokkelkant

Bundskinne til netpuds

Læs mere
Skalflex Hjørneprofil – PVC
Skalflex Hjørneprofil – PVC

Pudsehjørneprofil med net

Læs mere
Skalflex Fugeprofil
Skalflex Fugeprofil

Pudseprofil til vinduesfalse

Læs mere
Gå til toppen

Tilmelding gennemført

Du er hermed tilmeldt vores nyhedsbrev. Vi sørger nu for at holde dig opdateret med relevant information om vores produkter og om branchen.

OK
Skalflex A/S logo